" Åben Dør i Havnely"
Havnely er en del af projektet " Åben Dør", der har til formål at give en lettilgængelig hjælp til familien, når behovet opstår.
Åben Dør i Havnely
-
Målgruppe.
Projektet er for forældre til børn i alderen 0-6 år bosat i Vejle Midtby - det betyder, at du og din familie ikke skal have et barn indmeldt i Havnely, for at kunne benytte jer af tilbuddet.
-
Hvem kan bruge " Åben Dør"
Både nuværende og kommende forældre kan hver uge møde en åben dør i Havnely, hvor familien kan få råd, støtte og vejledning af en pædagog, en sundhedsplejerske og en socialfaglig rådgiver.
-
Hvornår er der " Åben Dør i Havnely"?
Vi tilbyder åben dør på disse tidspunkter:
I ulige uger er det tirsdag i tidsrummet kl. 15:00 -17:00. Her deltager pædagoger og socialfaglig rådgiver.
I lige uger er det fredag i tidsrummet kl. 8:00-10.00. Her deltager pædagoger, socialfaglig rådgiver og sundhedsplejerske.