Søvnpolitikken

Alle børn i vuggestuen sover middagslur, fordi de er trætte og fordi det er vigtigt for dem og deres udvikling. De største vuggestuebørn kan dog være oppe, hvis deres behov for middagslur er væk.

Vi lægger vægt på at skabe tryghed og have tid og ro i forbindelse med børnenes søvn.
Vi respekterer børnene vaner med sutter, sovedyr, tryghedsgenstande, m.m.
Vi vækker generelt ikke børnene, da de skal have lov til at vågne selv.

Af bemandingsmæssige årsager kan det være nødvendigt at vække de børn, der sover inde inden kl. 14.oo.

Vi fører sovelister over børnene, så I som forældre kan se, hvordan Jeres barn har sovet.
Det lille barn har rigtigt mange sanseindtryk og oplevelser, der skal ligges på plads på de rigtige hylder i hjernen, og har derfor ekstra behov for søvn.

 

Husk:

  • Udhvilede børn har overskud til deltagelse, udvikling og læring sammen med andre børn og voksne.
  • Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen på børn indtil ca. 2½ år.
  • Vi vil gerne hjælpe og rådgive, hvis jeres barns søvn giver udfordringer hjemme. Børn kan i perioder have brug for at ændre søvnmønster. Her vil vi gerne bistå med råd og vejledning.
  • Hjernen elsker søvn.

Til opstartsmøde vil I få udleveret en lille folder om sovepolitikken i vuggestuen. Her står der også nogen gode råd omkring børn og søvn.

Hvis du vil vide mere, få inspiration om børn og søvn:

  • www.scansleep.dk
  • Artikel af hjerneforsker Anne Elisabeth Knudsen: Børn og søvn.