Havnelys politikker

Her kan du sinde Havnelys politikker og retningslinjer

  • Søvnpolitik

    Alle børn i vuggestuen sover middagslur, fordi de er trætte og fordi det er vigtigt for dem og deres udvikling.

    De største vuggestuebørn kan dog være oppe, hvis deres behov for middagslur er væk.

    • Vi lægger vægt på at skabe tryghed og have tid og ro i forbindelse med børnenes søvn.
    • Vi respekterer børnene vaner med sutter, sovedyr, tryghedsgenstande, m.m.
    • Vi vækker generelt ikke børnene, da de skal have lov til at vågne selv.

    Det lille barn har rigtigt mange sanseindtryk og oplevelser, der skal ligges på plads på de rigtige hylder i hjernen, og har derfor ekstra behov for søvn.

    Husk:

    • Udhvilede børn har overskud til deltagelse, udvikling og læring sammen med andre børn og voksne.
    • Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen på børn indtil ca. 2½ år.
    • Vi vil gerne hjælpe og rådgive, hvis jeres barns søvn giver udfordringer hjemme.
    • Børn kan i perioder have brug for at ændre søvnmønster. Her vil vi gerne bistå med råd og vejledning.
    • Hjernen elsker søvn.

    Hvis du vil vide mere, få inspiration om børn og søvn:

    www.scansleep.dk
    Artikel af hjerneforsker Anne Elisabeth Knudsen: Børn og søvn.

  • Solpolitik

    Hvorfor:

    Solpolitikken skal sikre, at alle børn og medarbejdere bliver beskyttet mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen.

    Det er videnskabeligt bevist, at solskader i barndommen giver risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet – ”Huden husker”.

    Hvornår:

    Vi vil følge vores solpolitik, når UV-indexet er på 3 eller derover. Det er typisk mellem kl. 12 og 15fra april til september, når der er få - eller ingen skyer på himlen.

    Når det gælder solbeskyttelse benytter vi:

    • Skygge..
      Børn beskyttes bedst mod UV-stråling ved at tilbringe mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålinngen er stærkest. Det er mellem kl. 12 og 15.
      Vi søger skygge under træer eller overdækning på legepladsen mellem kl. 12 og 15.
      Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen.
      Vi planlægger mulighed for skygge ved udendørsaktiviteter midt på dagen, evt. mulighed for at gå indenfor.
      Vi sørger så vidt muligt for skygge over sandkasserne.
    • Solhat…
      Når børnene er ude, anbefaler vi at de har en luftig hat på – ikke kun en kasket – den skygger ikke i nakken. Gerne en hat med god stor skygge hele vejen rundt, der beskytter deres ansigt, hals, ører og nakke.
      Vi sørger for at de børn, der har solhat med, får den på ud på legepladsen – der må ikke være bindebånd – velcro er ok
    • Tøj….
      Når børnene er udenfor i solrige perioder, anbefaler vi at de bærer løst og luftigt tøj, f.eks. T-shirtsmed albuelange ærmer og krave der dækker nakken, - og kjoler og shorts, der går ned overknæene. Alternativt at de har det på rummet, så vi kan give dem det på, hvis vi skønner, det er nødvendigt. Undgå spaghetti-stropper og ha` altid ekstra T-shirts med ærme liggende på rummet.
      Vær opmærksom på at en normal T-shirt kun beskytter som en faktor 5 –10 og i våd tilstand kun det halve.
      Information: Flere steder kan man nu købe sommertøj til børn med indbygget solfilter.
      www.cancer.dk UV-tøj med beskyttelsen 50+. Se evt. www.uvtøj.dk
    • Solcreme….
      Vi forventer, at børnene hjemmefra er smurt ind i solcreme. Har man glemt det, er man velkommen til at bruge institutionens solcreme, inden man afleverer sit barn.
      Nogle forældre har erfaring for at visse solcremer kan holde hele dagen. Spørg evt. hvor du købersolcreme. Giv os besked hvis dit barn ikke skal smøres igen ved middagstid.
      Institutionen smører børnene ind i solcreme faktor 30, i forbindelse med frokosten. Vi smører ind, hvor barnet ikke er dækket af tøj.
      Efter leg med vand og badning lufttørrer børnene så vidt muligt, så solcremen ikke tørres af igen.
      Vandfast solcreme med faktor 30 er altid tilgængelig i institutionen. Vores solcreme beskytter mod UVA og UVB – stråling. Solcremen er uden parabener, parfume og farvestoffer. Solcremen er desuden godkendt af Astma-Allergi Forbundet og Svanemærket.

    Specielt for vuggestuebørn…

    Skygge skærmer for direkte Uv-stråling. Derfor indstilles barnevogn eller parasol altid så barnet er i skygge for direkte sol.
    Spædbørn klædes i løstsiddende tøj, der dækker arme og ben. Jo tættere stoffet er vævet, jo højere er beskyttelsen mod Uv-stråling. Vi passer på at spædbarnet ikke får det for varmt.
    Vi deler viden om solbeskyttelse…
    Vi lærer børnene om huden og om, hvordan of hvorfor de skal beskytte sig mod solen.

     

  • Mad og måltid

    I Havnely er der fuld kost til alle børn, dvs. morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

    Vi lægger vægt på at børnene får en sund og nærende kost i løbet af deres dag i Havnely. Dette giver børnene overskud til at deltage aktivt i hverdagen og udvikle sig motorisk, mentalt og socialt.

    I Havnely er vi meget optaget af økologi og vores køkken er sølvmærket.

    Vi tager hensyn til de børn der måtte have specielle behov eks. vegetar, allergi og religion.

    I forhold til fedtstof i maden bruges dette med omtanke, vi vælger magremælkeprodukter, magert kød og ingen eller meget lidt fedtstof på brødet.

    Vi bruger gode danske råvarer.

    Vi vil gøre måltidet til en hyggestund for både børn og voksne, hvor der er tid til fællesskab og hvor børnene lærer de sociale spilleregler, som at lytte til hinanden, sende maden rundt og selv at hælde mælk og vand op. Vi vil lærebørnene at vente på tur og at der er nok til alle, man kan altid få igen.

    Vi vil lære børnene hygiejne omkring maden, at man tager det man har rørt ved at man vasker hænder, og at der er duge på bordene udendørs.

    Hver dag er der et barn, som præsenterer dagens menu for resten af gruppen og bagefter synger vi alle sammen bordsang inden vi starter måltidet.

    Det er vigtigt at børnene oplever ro når de skal spise, derfor har vi i børnehaven indført 5 minutters stilhed i starten af måltidet. Vi har et visuelt ur så børnene kan se hvor mange minutter der er tilbage. Det hjælper børnene med at koncentrere sig om at spise, hvilket er godt for både børn som spiser meget og børn som spiser mindre.

    Vi serverer 1-1½ glas mælk til vuggestuebørnene og 1 glas mælk til børnehavebørnene, hermed følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger medmælk i løbet af en institutionsdag. Der er naturligvis altid mælk til morgenmaden. Derudover serverer vi kun vand til måltiderne.

    Mad til børn under 1 år:

    I perioden 6-12 måneder skal barnet lære at spise mere og mere almindeligmad, som det introduceres gradvist for. Maden skal være forarbejdet, så barnet kan tygge det og fra syv måneders alderen gradvist gøres grovere. Honning og nødder må ikke gives til børn under 1 år.

    Morgenmaden i Havnely:

    Mellem 6:30 og 7:00 serveres der morgenmad for alle børn der kommer på dette tidspunkt. Der er mulighed for havregrød, havregryn og rugbrød. Vi serverer ikke sukker til morgenmaden, i stedet sødes grød/gryn med frisk frugt eller frugtmos. Vi ser gerne at børnene ikke medbringer morgenmad med hjemmefra.

    Formiddagsmad:

    Til formiddags maden serveres groft hjemmebagt brød, eller knækbrød og frugt eller grønt.

    Frokost i Havnely:

    Der serveres frokost i vuggestuen ved 11.00 tiden og i børnehaven / piraterne kl. 11.30. Der hænger en kostplan på vores tavler så i altid kan se hvad menuen står på. Vi tager individuelle hensyn til vores mindste børn som spiser på andre tidspunkter. Måltidet til frokost er varieret således at ingen går sultne fra bordet. 2 gange om ugen serveres der rugbrød med forskelligt pålæg og fisk og 3 gange om ugen serveres der et varmt måltid. Se menuplanen på vores tavler.

    Eftermiddagsmad:

    Maden om eftermiddagen består hovedsageligt at grove boller, frugt, grønt eller evt. hyldebærsuppe og andet.

    Traditioner i Havnely:

    • Til juletid serveres der en gang imellem æbleskiver og risengrød med kanelsukker.
    • Til fastelavn har vi rosiner i tønden og alle får derudover mandariner til.
    • Til påskefrokost serveres sild og karrysalt, fiskefilet og andre lækre retter. Her får børnene også et lille chokolade påskeæg.
    • Til sommerfesten afslutter vi med at alle får en lille is.
    • Når Havnely har fødselsdag fejre vi det med boller og hjemmelavet marmelade.

    Mad til fødselsdage og afslutning:

    På baggrund af den viden ernæringseksperter har givet os, om den mængde sukker et barn kan tåle at indtage om ugen, vil vi gerne give forældrene mulighed for selv at styre hvor meget sukker deres barn får. Derfor har vi i Havnely valgt, at ændre på måden vi fejrer barnets fødselsdag.

    Havnely fejrer vi børnenes fødselsdag på følgende måde:

    Som forældre skal I ikke medbringe noget til uddeling. Havnely sørger for at markere dagen på anden vis.

    I vuggestuen pyntes op med flag og lignende og der synges fødselsdagssang – det er måden at markere for børnene at der sker noget særligt.

    I børnehaven skaber vi en anderledes dag for det barn som har fødselsdag: Vi pynter op med flag og lign. Barnet placeres på fødselsdagsstolen og må bestemme en aktivitet for gruppen. Derudover synger vi fødselsdagssang og giver gave fra Havnely.

    Vi tager ikke hjem til fødselsdag – i stedet vil vi meget gerne komme på en tur hjem til børnene en anden dag, hvor det ikke handler om fødselsdag. Det aftales om vi har madpakker med eller om I vil servere mad.
    Vi vil altid gerne have, at man aftaler med personalet på stuen hvis man vil have besøg og hvem der sørger for mad.

    Overordnet følger vi Vejle kommunes kostpolitik.
    Hvis man har lyst til at læse mere om kost anbefaler vi hjemmesiderne www.altomkost.dk eller www.fvst.dk I er også altid velkomne til at henvende jer til personalet i Havnely.

    Mad og måltidspolitikken vil blive revideret i efteråret 2022